Græsplæner kan sås fra april til og med oktober. Bedste resultat fås ofte i september, hvor jordtemperaturen stadig er nogenlunde høj, og hvor fugtighedsforholdene er gode.
For at en græsplæne kan udvikle sig tilfredsstillende, er det vigtigt med en tilpas porøs jord, der tillader vandnedsivning og rodvækst.

  • Pløj eller grav jorden og fjern sten, trærødder, græstørv, byggeaffald m.m.
  • Grovplanering.
  • Evt. jordforbedring. Svær jord tilføres sand, og let jord tilføres muld. Tilsæt ca. 10 cm sand/muld og bland det ved fræsning.Tilfør kalk hvis reaktionstallet (Rt) er under 6 og 6,5 for henholdsvis sandjord og lerjord.
  • Sammentrædning af jorden for at fjerne bløde pletter og luftlommer. Herved undgås det, at plænen bliver ujævn. En alm. havetromle kan ikke bruges til dette formål.
  • Finplanering. Træk en stige eller planke hen over jorden og udjævn ujævnheder med en rive.
  • Grundgødskning. Tilfør ca. 3 kg plænegødning som fx. NPK 14-3-15 eller 16-2-7 pr. 100 m2.
  • Riv arealet over for at få gødning og jord blandet. Fjern samtidig de sidste sten, jordklumper og ukrudtsrødder.
  • Såning. Bland frøene inden såning. Brug evt. en såvogn for at opnå en jævn såning. Så gerne af 2 gange vinkelret på hinanden
Hvis der sås med hånden, er det en god idé at opdele arealet i mindre stykker og dele frøet i et tilsvarende antal portioner.

Så gerne både på kryds og tværs for at opnå en jævn fordeling af frøene.

Dæk frøene ved rivning med 1/2 cm jord. Pas på ikke at rive frøene sammen i “klynger”.
  • Troml evt. jorden for at bevare jordfugtigheden omkring frøene.

Såbedets betydning for fremspiring

1) Korrekt såbed.
2) Uensartet jordbearbejdning.
3) For dyb jordbearbejdning.

En tilpas jord er porøs nok til at tillade vandnedsivning og rodvækst (i odsætning til komprimeret jord) og samtidig fast nok til at sikre en opadgående vandbevægelse (kapillarkraft).
 
Et frø må ikke udtørre i de 1-3 uger, der under gunstige betingelser går fra såning til fremspiring, og derfor er det vigtigt med en stabil vandforsyning. Kapillarvandet er langt mere stabilt end en regnbyge i ny og næ.
 
Harvning – eller rivning – bryder kapillarkraften og bør ikke foretages dybere end 10 gange frøets diameter dvs. ca. 0,5-2 cm ved plænegræsser.
Også efter fremspiring er kapillarvandet vigtigt.