Selv om enårig rapgræs egentlig er et kulturgræs, betragtes det som et ukrudtsgræs, hvorfor det ikke medtages i nogen standardblandinger.  
 
Enårig rapgræs har en meget lav kulde-, tørke- og sygdomstolerance og bladene er lysegrønne.  
 
Den tåler meget lav klippehøjde - ned til 3 mm, hvor den endog er i stand til at sætte frø.  
 
Den kan på greens blive meget skudtæt. og den trives godt ved et højt kalk- og gødningsniveau og ved hyppig vanding.  
 
Ses ofte på jorde med dårlig struktur, på vandlidende jorde, og hvor der forekommer filtlag.
 
  • Bladleje
    Sammenlagt
     
  • Skedehinde
    Afrundet og let savtakket, 2-5 mm
     
  • Bladtænder
    Ingen
     
  • Bladskede
    Sammentrykt
     
  • Bladplade
    Lysegrønne blade lige brede i hele længden brat tilspidset i bådformet spids. Med køl. Bladene er ofte tværrynkede og langs bladets midternerve ses to tydelige lysspor, når bladet holdes op mod lyset.
     
  • Vækstform
    Tuedannende