Succesen afhænger af såtidspunkt

Vær ekstra opmærksom på såtidspunkt og frøkvalitet for årets græs i majs

Græs i majs fungerer som en effektiv efterafgrøde for de fleste mælkeproducenter. Dog presser årets våde og kolde vejr mulighederne for at komme ud at køre i marken mange steder i landet. For at undgå en mislykket etablering af græsset, bør man derfor være særlig opmærksom på at få sprøjtet majsen hurtigst muligt, og vælge en græsblanding med sikker, robust og hurtig vækst.  

Hos Nr. Felding Maskinstation er en fast del af opgaverne såning af græs i majsmarker til efterafgrøder. For maskinstationen handler denne disciplin om at så ud i god nok tid, så græsset kan etablere sig. Årets kolde regnfulde vejr presser dog majsetableringen flere steder i landet. 

”For at vi kan komme ud og så græs, skal den sidste sprøjtning i majsen være afsluttet otte dage før. Normalt vil vi altid gerne så ud først i juni, da så-tidspunktet er et vigtigt parameter for succes. Normalvis handler det om, at majsen ikke må vokse sig for stor, inden vi sår ud, da græsset skal have tid til at etablere sig inden majsene vokser sig så store, at de lukker af for lyset,” fortæller Sten Schubert, ejer af Nr. Felding Maskinstation og fortsætter:

”I år er meget majs dog kommet i jorden sent, og det majs, der er kommet i jorden, ser ikke for godt ud og står svagt. Vejret har plaget mange i foråret, så man ikke kan komme ud at køre i marken for at få sprøjtet. Derfor bliver det presset at få græsset sået ud i tide, da majsens vækst vil eksplodere, når varmen kommer.”

En god tommelfingerregel er, at græsset normalvis bør have 4 uger til etablering, inden majsen har anlagt 5-6 blade og dermed lukker af for lyset.

Den rette frøblanding og såteknik
En af Nr. Felding Maskinstations trofaste kunder er Karsten Dahl Schmidt, der driver en malkekvægsbedrift med 420 årskøer og 290 hektar til grovfoder. For Karsten Dahl Schmidt er det afgørende, at hans græs i majsen når at etablere sig, så han ikke bliver trukket i efterafgrødekravet.

”Efterafgrødekravet er jo noget, vi skal efterleve, og der er græs i majs en effektiv måde at holde markerne grønne på hele året,” fortæller Karsten Dahl Schmidt og fortsætter:

”Vi bruger en græsfrøblanding, der er lavet til formålet, og som vi kan stole på lever op til kravene hvert eneste år. Vi har ikke prøvet, at det ikke er lykkedes endnu, og jeg tror en stor del af det, er Stens måde at etablere græsset på, der sikrer de bedste vilkår.”

Korrekt etablering er et af de områder Nr. Felding Maskinstation ikke går på kompromis med.

”VI anvender den anbefalede såteknik fra SEGES, hvor vi rækkesår med et såskær og trykruller jorden. Derudover har vi ofte lidt gødning med ud til majsen, når vi sår græsset, hvis der er plads i gødningsregnskabet. På den måde slår vi to fluer med et smæk,” fortæller Sten Schubert og fortsætter:

”Men muligheden for succesfuld etablering afhænger jo i sidste ende af produktet. Det skal være den rigtige type græsfrø, der kan tåle skygge, og som gror sikkert og hurtigt op hvert år.”

Karsten Dahl Schmidt anvender DSV Frøs Majs-efterafgrødeblanding med 60% sildig diploid alm. rajgræs og 40% sildig tetraploid alm. rajgræs.

Tetraploid rajgræs og frøkvalitet
Hos DSV Frø har man netop udviklet en særlig blanding til efterafgrøde i majs, hvis egenskaber særligt handler om sikkerhed, da landmænd aldrig bør frygte at blive trukket i efterafgrødekravet.

”Såtidspunkt og såteknik vil altid være vigtig, hvis man vil lykkes med efterafgrøden, men den rette blanding kan skabe større sikkerhed. Vi anbefaler en blanding med tetraploid rajgræs, da den er hurtigere og mere robust i etableringsfasen – også i et år som i år, hvor forholdene er vanskelige,” fortæller Betty Schmidt, produktchef for fodergræs hos DSV Frø og fortsætter:

”Derudover bør man være særlig opmærksom på frøkvalitet. Der er stor forskel på frø, og køber man en blanding med ringe frøkvalitet, betyder det større risiko for utilstrækkeligt plantedække. Renhed og spireevne er de parametre, man skal være opmærksom på, hvor især mængden af spiredygtige frø kan være afgørende i vanskelige år som i år, hvor forholdene er særdeles ugunstige.”

For yderligere information, kontakt: