Minimer tidspres ved høst ved at så MFO-blomster- og bestøverbrak nu
Flere landmænd oplever tidspres ved skæringsdatoen for såning af MFO-efterafgrøder den 20. august. Alternative måder at dække kravet på fem procent miljøfokusområder, kan dog minimere tidspresset og samtidig øge sikkerheden for at få fuld grøn støtte. Vælger man at udlægge MFO-blomster eller bestøverbrak, kan det, udover at sænke tidspresset, gavne biodiversiteten – men husk disse områder skal jordbearbejdes og sås inden den 30. april.
Landmænd med mere end 15 hektar skal i dag dække 5 procent af deres areal med miljøfokusområder, for at opnå fuld grøn støtte. Mange vælger at løse denne udfordring ved at udså MFO-efterafgrøder. Dog kan denne løsning være svær at efterleve, på grund af de skrappe datokrav i efteråret. At nå at så inden skæringsdatoen d. 20. august, er ikke den eneste risikofaktor, da vejrforhold, mulighed for hovedafgrøden har spist op eller utilstrækkeligt plantedække, alt sammen er i spil.
Produktchef hos DSV Frø Danmark Betty Schmidt mener derfor, at mange vil få stor gavn af at sprede sin risiko ud på flere MFO-løsninger:
”Det kan være et voldsomt tidspres at nå at så efter høst, hvis høsten trækker ud. Risikoen kan dog nemt spredes lidt ud ved at supplere sine MFO-efterafgrøder med eksempelvis undersået græs eller ved at frigive arealer til MFO-blomster eller bestøverbraklægning. At supplere med disse løsninger øger ens sikkerhed for at få kunne leve op til kravene og dermed få sit grønne tilskud,” fortæller Betty Schmidt og pointerer:
”Man skal dog være opmærksom på, at datoen for såning af MFO-blomster og bestøverbrak allerede kommer her den 30. april, og at man inden da skal have lavet en mekanisk jordbearbejdning.”
MFO-efterafgrøder tæller for 0,3 hektar pr. tilsået hektar, hvorimod Blomsterbrak tæller 1 til 1 pr. hektar udsået, og Bestøverbrak vægtes med en faktor 1,5.
”MFO-Blomster- og Bestøverbrak tæller arealmæssigt op til 5 gange så meget, og gælder tilmed i 2 år. Løsningen gør altså, at man får meget ud af relativt lidt. Ønsker man at etablere MFO-blomster- eller bestøverbrak, kan det med fordel gøres ved at tage de hjørner af sine marker ud, der alligevel ikke giver stort udbytte,” fortæller Betty Schmidt.
Mangfoldighed og god etablering
Ønsker man at etablere MFO-blomster eller bestøverbrak, skal man være opmærksom på de minimumskrav landbrugsstyrelsen stiller til MFO-blomster- og bestøverbrakblandinger. Landbrugstyrelsen foreskriver, at blomsterbrakarealer skal indeholde mindst 2 forskellige frø- og nektarproducerende plantearter pr. m2, mens bestøverbrakarealer skal indeholde mindst 3 forskellige pollen- og nektarproducerende plantearter pr. m2, udvalgt fra en særlig planteartsliste. Dog pointere Betty Schmidt, at man ikke bør nøjes med at følge minimumskravene:
”To til tre arter er ikke meget, for hvad nu hvis den ene art fejler, eller ikke genblomstrer i år to? Det giver god mening med flere arter, for at give sig selv større sikkerhed for at lykkes med arealerne. Man skal dertil sikre, at der er flerårige arter med i blandingerne, så plantedækket også holder i år to,” fortæller Betty Schmidt og fortsætter:
”Mangfoldigheden i arter er gavnlig for den biodiversitet, som det jo i bund og grund handler om. Flere arter giver længere blomstringsperiode, mere liv over og under jorden, og mere mad. Mangfoldigheden i arter tilgodeser dermed både, bier, insekter, fugle og vildt.”
Forudsætningen for, at man får succes med MFO-blomster og bestøverbrakarealer er, at man tager etablering lige så seriøst, som en hver anden afgrøde:
”Det er et krav, at arealet skal jordbehandles inden såning. Om det er pløjning, harvning eller fræsning er ligegyldigt. Det vigtigste er, at du sørger for et godt såbed, ligesom med alt andet, der skal i jorden. Frøene skal dertil sås øverligt i jorden, da mange blandinger har små frø, der ikke vil spire, eller vil spire for ringe, hvis de sås for dybt,” pointerer Betty Schmidt og fortsætter:
”I år to efter vinteren kan man vælge at slå arealet med en brakpudser, for at give lys til de planter, der er i bunden, og de frø som planterne måtte have smidt, så de kan spire frem på ny. Og så skal man i år, når vi igen nærmer os den 30. april, tjekke om plantebestanden er jævn, og om der stadig er et minimum af 3 forskellige arter – og har man gjort tingene godt, så er de også det.”
DSV Frø har valgt at udbyde to blandinger, der kan anvendes som både blomster- og bestøverbrak. De består begge af 9-10 plantearter, der sikrer, at alle kravene overholdes, og at biodiversiteten øges. Der udbydes to blandinger, da visse landmænd skal være opmærksomme på at minimere deres sygdomsrisiko.
”Raps er i korsblomst-familien, så har man raps i sit sædskifte, skal man sørge for, at man ikke sår korsblomstrede arter ud, da disse kan øge risikoen for opformering af kålbrok. Den store forskel på vores blandinger er, at til de landmænd, som ønsker at reducere risikoen for kålbrok, består den ene blanding udelukkende af arter, der ikke er i familie med raps. Disse kunder skal derfor vælge den af vores blandinger der hedder ’DSV Blomster- & Bestøverbrak 2’. Har man ikke raps eller døjer man ikke med kålbrok, kan man derimod trygt vælge en blanding med korsblomstrede arter som ’DSV Blomster- & Bestøverbrak 1’,” slutter Betty Schmidt.